Velkommen på værkstedet
Dansk møbelhåndværk siden 1975
Håndværk og detalje
Vi er 6 veluddannede møbelpolstrere og fagfolk på værkstedet. Vi har stor erfaring med alle typer af arbejde, der indgår i produktionen. Det gælder alt fra skæring til syning og finish til pleje.
Vi brænder for det gode håndværk – velkommen på værkstedet.
Materialer & Kvalitet
Vi benytter os udelukkende af de absolut bedste materialer i både stof og læder for at opnå de helt rigtige resultater.
Når det kommer til vores læder, går vi ikke på kompromis. Vi bruger vegetabilsk garvet kernelæder af højeste kvalitet, leveret af de svenske specialister fra Tärnsjö samt tyske Stolz. Vi har direkte kontakt til vores leverandører og tjekker alle materialer grundigt inden brug. Det sikrer, at resultatet altid bliver så godt, som det kan blive.
Både Tärnsjö og Stolz arbejder med respekt for naturen, miljøet og bæredygtig læderproduktion, så du kan med god samvittighed få ompolstret dine møbler hos os.
Både Tärnsjö og Stolz arbejder med respekt for naturen, miljøet og bæredygtig læderproduktion, så du kan med god samvittighed få ompolstret dine møbler hos os.
( Kilde: billede nr 2 og 3 af Tarnsjo Garveri)
Renovering, reparation & ompolstring
Ompolstring og reparation af møbler tager tid og kræver enorm faglig viden og teknisk erfaring. Vores team af rutinerede og dygtige håndværkere arbejder ud fra stolte traditioner og benytter udelukkende de bedste materialer.
Med dine ønsker i fokus puster vi nyt liv i dine klassikere. Vi sørger for, at du får et resultat, du er tilfreds med og et møbel, der kan bruges mange år ud i fremtiden.
Tekstiler
Som du kan se ovenfor, kan vi også betrække dit møbel i forskellige tekstiler. At polstre med tekstil i stedet for læder kan forandre dit møbel totalt. Ønsker du at betrække dit møbel med tekstil, så løser vi også den opgave. Der er ualmindeligt mange muligheder og kombinationer, der kan give dit møbel præcis det udtryk, du leder efter.
Kontakt os for at få råd og vejledning omkring mulighederne for at benytte dig af tekstil.
Vedligeholdelse af designmøbler
Dine nypolstrede møbler skal kunne holde i mange år. Når du modtager dit møbel, får du altid råd og vejledning til, hvordan du passer bedst på det.
Skulle uheldet være ude, og du har et problem, du ikke er sikker på, hvordan du løser, så kontakt os hellere for at få rådgivning, inden du gør problemet større. Vi vil så gerne hjælpe dig!
Et hold glade møbelpolstrere
Torben Hansen
Ejer
Akbar
Møbelpolstrer
Camilla
Møbelpolstrer