Dansk møbelhåndværk siden 1975

Hos L.H. Polster har vi siden 1975 polstret møbler i højeste kvalitet.

Vi er en familieejet virksomhed, der i to generationer har arbejdet med at polstre og ompolstre møbler fra private og producenter. Vi har især stor erfaring i arbejdet med designklassikere fra de største designere i både Danmark og udlandet.

Med fokus på detaljer, kvalitet og holdbarhed arbejder vi altid med udsøgte kvalitetsmaterialer på unikke opgaver og større produktioner i eget værksted. Det sker i et tæt samarbejde med kunden. Vi vejleder og guider kunden gennem processen, så vi altid opfylder opgaven til perfektion. Alt, hvad der passerer gennem værkstedet, bliver altid afsluttet med et grundigt tjek af finish og kvalitet.

Vores historie

L.H. Polster anno 1975 er en familieejet virksomhed, der drives af anden generation, Torben Ehlers Hansen. Det har han gjort siden 2001.
Leo Hansen er grundlæggeren af virksomheden, der i dag har 6 ansatte. Torben indgår selv i den daglige produktion, som foregår på 650 m2 ved Vallensbæk Strand.

Gennem tiden har vi arbejdet på mange forskellige og interessante opgaver. Udover at have egenproduktion af møbler, beskæftiger vi os med renovering af ældre og bevaringsværdige møbler. Vi producerer designermøbler for andre virksomheder, som vi i årevis har haft et tæt samarbejde med.

Vores samarbejdspartnere

Derudover har vi specialiseret os i ombetrækning og produktion af designmøbler. Siden 1996 har vi produceret Poul Kjærholms PK80 for Fritz Hansen i Allerød. Dette har resulteret i en leverance til Modern Museum of Art i New York, på 60 stk. PK80 til den store åbning i 2004.

Vi har ligeledes renoveret Det Kongelige Teaters mange PK26 (væghængte sofaer), som hænger i Stærekassen.

Siden 2005 har vi produceret for Lange Production. Det drejer sig om serien FK 6720 Sofa/Stol, FK 82 Stol samt FK 710 Skøjteløber.

I vores samarbejde med Carl Hansen & Søn producere vi Foldestolen af Mogens Koch og Safaristolen af Kaare Klint. Det har vi gjort siden 2011.

I mange år har vi haft et tæt samarbejde med Københavns Møbelsnedkeri, som med deres nytænkning har skabt en moderne og unik indgangsvinkel til den danske møbelverden.

Kom med på værkstedet

Klik dig videre på knappen herunder og få en virtuel rundtur i vores produktion for en dybere forståelse for vores arbejde og materialer.